.

{

'CARE' BØR VÆRE DIT 2023 SLOGAN

Jo bedre vi bliver til at tage os af vores tøj, jo længere holder det. Og der skal ikke meget mere til en små ændringer. Et godt sted at starte er måden, hvorpå vi vasker vores tøj.

VASK

Når tøjet skal vaskes, så kig på det plejemærke, som sidder i det. Her findes alle producents anbefalinger for vask og pleje af det specifikke stykke tøj, ved at følge dem vil tøjet holde på sin form og farve længere. Er plejemærket ved at blive svært at læse? Eller er det klippet af? Så gå efter laveste fælles nævner og vask så skånsomt som muligt.

Når tøjet skal vaskes så vælg de programmer på vaskemaskinen, som egner sig til det du skal vaske. Skal du vaske mørkt, så vælg programmet på vaskemaskinen til mørkt tøj.

Farve opdel altid tøjet ved vask, dette vil bidrage til at tøjet fastholder sin farve længere.

Når du skal tørre dit tøj, så luft tør så vidt som muligt, og gerne udenfor. Er det ikke muligt at tørre dit tøj udenfor så sørg for at der er god udluftning i det rum tøjet bliver tørret i, for at undgå fugt og mulig dannelse af mug. Undgå tørretumbleren så meget som muligt, da den høje varme kan ændre strukturen af dit tøj f.eks., er der risiko for at bomuldstøj krymper ved tørring i tørretumbler.

 

Men før du beslutter dig for at vaske dit tøj, så kig på det og vurder om det rent faktisk er nødvendigt at vaske det eller om det er tilstrækkeligt at hænge det uden for i den friske luft. Hvis der ingen synlige pletter er på tøjet, vil det nemlig I langt de fleste tilfælde, være tilstrækkeligt at lufte tøjet for at fjerne eventuelle lugtgener.

DUN

Dunjakker må maksimalt maskinvaskes ved 30 grader. Dette skal gøres så sjældent som muligt, maks. En gang om året. Er der pletter på jakken som skal fjernes, bør dette gøres ved pletrensning, hvor det kun er den enkelte plet der arbejdes på at blive fjernet.

Efter dunjakke er blevet vasket, er det vigtigt at få den helt tør igen så hurtigt som muligt. Dunjakken skal derfor tørre tumbles. Dette skal foregå ved så lav varme som muligt maks. 30 grader og med tørrebolde. Tørreboldene hjælper dunene med at fordele sig ligeligt i jakken igen efter vask. Tørreboldene hjælper en del, men for at opnå det optimale resultat bør jakken tages ud en gang, hver 1-2 timer og rystes, dette vil hjælpe dunene med at folde sig yderligere ud. Det tager lang tid at tørre en dunjakke så vær tålmodig og stop ikke før jakken er fuldstændigt tør.

DUNJAKKEN MÅ ALDRIG SENDES TIL RENS, STRYGES ELLER BLEGES. 

BOMULD

Når bomuldstøj vaskes må dette maks. gøres ved 40 grader. Er tøjet ikke meget beskidt og besidder det ikke en kraftig lugt vil 30 grader være tilstrækkeligt. Jo koldere tøjet vaskes, jo bedre bibeholdes tøjets farve også.

Når bomuldstøj skal tørres er det bedst at lufttørre det, er tøjet meget tungt så undgå at hænge det på en bøjle, da dette i nogle tilfælde vil få tøjet til at strække sig. Undgå at tørre bomuldstøj i tørretumbleren, der er stor risiko for at den høje varme vil få tøjet til at krympe.

 

 

Er tøjet krøllet så er det bedst at dampe det, da det ikke er lige så hårdt for tøjet som at blive strøget. Er dampning ikke en mulighed så skru ned for strygejernet og stryg tøjet ved lav varme.

BOMULDSTØJ MÅ IKKE AFBLEGES ELLER SENDES TIL RENS. 

FLEECE

Fleece må maks. vaskes ved 40 grader. Er fleecen ikke meget beskidt og besidder den ikke en kraftig lugt så vil en vask ved 30 grader være tilstrækkelig. Er fleecen overhovedet ikke beskidt, men lugter en smule af f.eks. madlavning kan denne lugt fjernes ved luftning.

FLEECEN MÅ IKKE SENDES TIL RENS, AFBLEGES ELLER TØRRE TUMBLES. 

PILE

Alle vores pile styles skal håndvaskes. Dette er for at fastholde pile strukturen. Efter vask bør den hænges til tørre udenfor eller i et rum med god ventilation.

PILE MÅ IKKE SENDES TIL RENS, STRYGES ELLER TØRRE TUMBLES.

 

Vores produkter er skabt til at blive brugt igen og igen. Hjælp os med at sørge for det er muligt ved at vaske så lidt som muligt, så koldt som muligt, lufttør dit tøj og reparer dit tøj. Så gør du dig selv, os, dit tøj og miljøet en kæmpe tjeneste.

Har du en god idé til hvordan vi sammen kan passe på miljøet, så er du velkommen til at kontakte os på mail contact@h2o-sportswear.com.

Din kurv er tom