.

Hvad er vi i gang med?
Vi er i gang med en del forskellige projekter, der alt sammen skal fører til at vi bliver en bedre version af det velkendte H2O.
2022 igangsatte projekter
Siden januar 2022 har vi sat intenst ind på arbejdet med at blive en bedre version af os selv. I løbet af hele året er projekter blevet afsluttet og nye er kommet til.
Svanemærket
Vi er i september 2022 sammen med vores leverandør Ekin Tekstil gået i gang med at søge om svanemærket. Hvorfor lige svanemærket? Vi har valgt at søge om svanemærket da det er et kvalitetsstempel, som vækker tillid. Derudover kigger Svanemærket, som en af de eneste certificeringer, på produktets livscyklus fra start til slut og har nogle af de strengeste krav til kemikalier og spildevand.Kortlægning af værdikæde
I samarbejde med vores leverandører arbejder vi på at kortlægge vores værdikæde. Vi har siden starten af 2022 arbejdet på at få indsamlet viden om hele vores værdikæde. Men det er ikke så lige til som først antaget. Vi har fået samlet ind til og med andet led fra samtlige leverandører, og arbejder kontinuerligt på at komme endnu længere tilbage.
Sko reklamationer og reparationer
Vores badesandaler er af god kvalitet, men som med alt andet, der er lavet af mennesker kan der og vil der forekomme fejl. I samarbejde med Nova Shoes, arbejder vi på at finde en måde, hvorpå vi kan reparere badesandalerne. Der bruges en helt speciel lim til vores badesandaler og vi har endnu ikke fundet en lim, som er stærk nok at bruge i forbindelse med reparation.
Vi leder derudover efter en partner, som kan hjælpe os med at finde en løsning på, hvad vi skal gøre med de badesandaler, der ikke kan repareres.
Genbrug af emballage
I samarbejde med vores lager, er vi i gang med at finde en måde, hvorpå det er muligt for os at genbruge retur emballage. Den smule emballage vi får retur er nemlig god nok til at bruge igen og derfor skal den også bruges igen.
2022 afsluttede projekter
Vi har en del projekter i gang, men har også afsluttet en del allerede.
Tekstile reklamationer
Vi har længe arbejdet på en optimeret håndtering af tekstile reklamationer, og vi har langt om længe fundet en god og langtidsholdbar løsning. Vi reparer i lang højere grad end vi tidligere har gjort og alt det, de ikke kan repareres, upcycles sammen med FLOT.
Nye pakkeinstrukser
Vi har opdateret vores pakkeinstrukser, hvilket betyder at vi fremover kommer til at pakke mere kompakt og udelukkende pakker vores produkter i genbrugs materiale.
Ny leverandørmanual
Opdateringen af vores leverandørmanual, har medført nye sociale og miljømæssige krav til vores leverandører. Blandt andet når det kommer til test af produkter, sociale krav og miljø bevidsthed.
Nyt H2O World
I foråret ændrede vi den måde som H2O world ser ud på. Dette gjorde vi for at give det hele et nyt pust og gøre alt det tunge lidt lettere.
Har du nogle forslag til, hvad vi bør kigge ind i eller arbejde med?
Så send os en mail på contact@h2o-sportswear.com