Ring
+45 53 53 00 05
Kontakt
Butiksinfo

Mandag til torsdag 08-16

Fredag 08-14

Lør-, søn- og helligdage lukket

Find vej

Balticagade 10, 2
DK-8000 Aarhus C

Balticagade 10, 2
DK-8000 Aarhus C

Mandag til torsdag 08-16

Fredag 08-14

Lør-, søn- og helligdage lukket

'CARE & REPAIR' BØR VÆRE DIT NYE 2021 SLOGAN

'CARE & REPAIR' BØR VÆRE DIT NYE 2021 SLOGAN

En stor del af det tøj der bliver kasseret, ender enten på en losseplads eller til forbrænding og meget af det tøj vi donerer til velgørende organisationer, er i for dårlig stand til det kan bruges. Ved at ændrer på små ting, i den måde du tager dig af dit tøj på, kan du forlænge dit tøjs levetid markant. Så hvordan tager du dig egentlig bedst af dit tøj, så det holder så længe som muligt?

Tænk før du vasker

Hyppig vask slider på dit tøj, forkorter levetiden og belaster miljøet.

Lugt og kig på dit tøj inden du smider det til vask. Er der ingen pletter eller lugt, er der ingen grund til at vaske tøjet. Når du vasker, så vask så koldt som muligt, 30°C er lige så godt som 40°C, ved så lave omdrejninger som muligt, for at skåne dit tøj så meget som muligt, og vask kun når du kan fylde hele din maskine op. 

Hvordan kan du sørge for, at dit tøj ikke bliver hurtigt slidt og falmer?

Dit tøj holder bedre på sin farve, hvis det vaskes sammen med tøj i samme farvegruppe. Vaskes det orange Couch sæt og den hvide Lyø T-shirt, kan der opstå misfarvninger som er svære at rette op på.

Du kan også minimerer sliddet markant ved at vaske dit tøj på vrangen. På den måde slides vrangen af dit tøj frem for forsiden. Hvis du virkelig gerne vil beskytte dit tøj så meget som muligt under maskinvask og samtidig også være ekstra miljøvenlig på en nem måde, så brug en vaskepose.  Vaskeposen beskytter dit tøj og opsamler eventuel mikroplast, som du så kan skille dig af med det på en forsvarlig måde.

Lufttørring er det bedste du kan gøre

Ikke alle tekstiler kan tåle at komme i tørretumbleren, og langt de fleste vil faktisk tage skade af det. Det meste af vores tøj er lavet af blandingsmaterialer, f.eks. er vores sweatsæt lavet af 10% polyester og 90% bomuld. Selvom der kun er 10% polyester i sweatsættet, kan du risikerer det smelter i tørretumbleren og krøller dit tøj permanent. Derudover slider varmen så meget på dit tøj, at det kan miste farve. Så luft tør dit tøj så vidt som muligt og gerne udenfor eller i et tørrerum.

Reparer dit tøj

Reparationer kan være nødvendige for at forlænge tøjets levetid, så forsøg derfor altid at få dit tøj repareret fremfor at smide det ud. Går lynlåsen i din fleece trøje for eksempel i stykker og kan du ikke selv lave den, kan en skrædder med garanti hjælpe dig. Når du reparer dit tøj, forlænger du dets levetid markant – og derved også glæden.

Vores produkter er skabt til at blive brugt igen og igen. Hjælp os med at sørge for det er muligt ved at vaske så lidt som muligt, så koldt som muligt, lufttør dit tøj og reparer dit tøj. Så gør du dig selv, os, dit tøj og miljøet en kæmpe tjeneste.

 

Har du en god idé til hvordan vi sammen kan passe på miljøet, så er du velkommen til at kontakte os på mail contact@h2o-sportswear.com.