H2O Sportswear: Et af tidens mest nostalgiske og ikoniske brands

Er du vokset op i 80’erne og 90’erne, kender du formentlig til H2O – et dansk brand, der mest af alt var forbundet med det karakteristiske 3-farvede logo, et kendetegnende design med farver og striber og ikke mindst de ikoniske badesandaler. Men H2O er efterhånden meget mere end bare badesandaler og farverige designs. Kaster du et blik på den danske modescene, er det tydeligt, hvordan H2O har formået at få sport og mode til at gå op i en højere enhed – stadig med samme fokus på høj kvalitet og god pasform, som har præget kollektionerne siden 80’erne og 90’erne.

Badesandaler – i nye og gamle klæder

De klassiske, velkendte klipklappere fra H2O vækker med stor sandsynlighed mange minder blandt de danske forbrugere. Du husker måske de klassiske H2O sandaler med og uden velcrolukning, som, sammen med de karakteristiske H2O sokker, var et ’must have’ i enhver garderobe tilbage i 80’erne og 90’erne. Gennem tiden er der kommet nye sandaler til i form af H2O guldsandalerne, som helt sikkert vil gøre enhver mode fashionista misundelig. Du finder vores store udvalg af sandaler lige her.

Revitalisering af H2O

H2O har netop lanceret sin første unisex Legacy modekollektion i udvalgte danske modebutikker og på h2o-sportswear.com. Kollektionen er designet med respekt for virksomhedens DNA fra fortiden. Alle styles har dog fået en markant opjustering i form af bedre fit og tætsiddende pasform. De karakteristiske og iøjnefaldende farver blå, grøn og rød, som tidligere prægede kollektionerne, er gjort mere nedtonede i den nye kollektion. H2O har formået at præsentere en kollektion, som tager udgangspunkt i de bedste elementer fra fortiden, men som samtidig passer perfekt ind i nutidens danske modebillede. Du finder H2O Legacy kollektionen lige her.

Webshoppen med det største udvalg af H2O tøj og sandaler

På H2O’s webshop finder du Danmarks største udvalg af H2O tøj og sandaler til henholdsvis mænd og kvinder. Kvaliteten er stadig et af de helt centrale omdrejningspunkter i kollektionerne. Alle sandalerne bliver produceret i Italien – på samme fabrik som H2O sandalerne også blev produceret tilbage i 80’erne. Derudover har H2O en ambition om kun at anvende de bedste bomuldskvaliteter, hvilket betyder at virksomheden har valgt at rykke produktionen af bomuldstekstiler fra Kina til Tyrkiet netop for at sikre den høje bomuldskvalitet.

Vi håber at kunne hjælpe dig. Skulle du have spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.