NYLON_WEB.jpgNYLON_MOB.jpg

Melvin Kakooza og H2O Sportswear står bag ny t-shirt med velgørenhedsfokus

31. aug. 2021

Komiker, tv-vært og skuespiller Melvin Kakooza er gået sammen med H2O Sportswear, i anledning af premieren på Sunday sæson 4. Sammen har de skabt en fodbold inspireret limited edition t-shirt, som lanceres eksklusivt på h2o-sportswear.dk d. 31/8 kl. 20:00. En del af overskuddet, for hver t-shirt der bliver solgt, doneres til FodboldFondens velgørenhedsarbejde.

 

Melvin Kakooza har henover sommeren teaset for den grønne t-shirt - nu er den her endelig.

’’H2O er et brand som jeg, og de fleste andre fra min generation, husker helt tilbage fra barndommen. Det trefarvede logo er ikonisk for sin tid og det repræsenterer forskellige stunder fra mit liv som jeg forbinder med venskab og følelsen fællesskab – H2O var derfor også det mest oplagte brand at række ud til da jeg fik idéen til t-shirten, da det netop er det den står for og som er tanken bag.
 

T-shirten er med til at markere en personlig milepæl i forbindelse med Sunday sæson 4, og min taknemmelighed overfor de mennesker som har hjulpet mig med at realisere min drøm om at lave min egen tv-serie. Det er noget som jeg er meget glad for at videregive gennem t-shirten, ved at donere en del af overskuddet til Fodboldfonden, som hver dag arbejder for at opfylde drømme for andre. At få dem med, har bundet sløjfen på samarbejdet og det giver mere mening end nogensinde før. ’’ - Melvin Kakooza

Gennem arrangementer og donationer, skaber Fodboldfonden bedre levevilkår for børn i Danmark ved at yde økonomisk støtte til f.eks. oplevelser, jul, fødselsdage, konfirmationer, uddannelse og fritidskontigenter. De arrangerer også hyggelige og sjove børnearrangementer for udsatte børn og deres familier, som giver dem en følelse af inklusion og fællesskab. Fodboldfonden blev stiftet i 2017 med et ønske om at sikre flere børn i Danmark en kærlig og omsorgsfuld opvækst.